 |
|
 |
I regskovshallen i Zoologisk Have skal man bruge både øjne og ører for at spotte dyrene, der gemmer sig i den tropiske bevoksning. Kig godt efter og du vil kunne få øje på mange forskellige klatrende, flyvende og kravlende dyr. Luftfugtigheden og temperaturen er høj, og det føles præcist som om, man er i regnskoven ved ækvator.
Bliver luftfugtigheden for meget kan man gå videre til savannen. Der møder man antiloper, blisbukke, impalaer, zebraer, strudse, næsehorn og savannens højeste beboer, giraffen.
Elefanterne har et større område med udsigt over Søndermarken og et helt nyt hus, der er en oplevelse i sig selv.
Flodhestene kræver plads og har fået både udendørs og indendørs badebassiner. På en lille ø kan de kan ligge og dase, omgivet af hammerhovedhejre, trefarvede glansstære og viol-turakoer, der holder til i beplantningen.
|
 |